Viden

KUNEKUNE

Grisen,-der gør dig glad

 

 

Pitbulls fine "stødtænder". Grise er ikke kun små og charmerende, de bliver også voksne, selvom det tager dem 2-3 år at være fuld størrelse. Ornen får stødtænder og soen måske en dobbelthage eller to. Men de er altid lige så dejlige som da de var små. Hver har deres personlighed og de er lige så kælne og kærlige som da de var små og nuttede.

VIDEN OM:

  • Hvorfor holde kunekune?
  • Hegn, have eller?
  • Hvad spiser en kunekune?
  • Hvorfor ikke kun 1 gris?
  • Hvor gammel bliver den?
  • Hvor kan jeg læse mere?

Kunekuner er små, sjældne, farverige og ekstremt tamme svin fra New Zealand. De er kendt som "Maori Pig", ordet kunekune betyder fed og rund på Maori-sprog. Deres oprindelse er ukendt, men det menes, at de er af asiatisk afstamning.

 

Maori folket holdt dem ikke i fangenskab, men lod dem bevæge sig frit ind og ud af landsbyens hytter. Dette kan være grunden til, at de ikke er tilbøjelige til at stikke af. De er unikt i stand til at leve af græs og behøver næsten intet tilskud.

Deres brede hoved, buede ansigt (dish) og kort, opadvendt tryne giver dem deres evne til at græsse i stedet for at rode i jorden. Af denne grund bliver Kunekune grisen blevet anset som "den græssende gris".

Om vinteren eller hvis man ikke har græs nok, kan frugt, grønt og brød bruges som tilskud. Giver man piller bør det være fuldfoder ikke proteinrige tilskudsfoderblandinger. Man kan godt blande f.eks.byg i for at strække foderet men for at grisen kan udnytte kornet skal det valses.

En voksen kunekune lever af hvad der svarer til et kaffekrus piller i døgnet. 2 om vinteren når det er koldest. Udover dette gives grønt. Om vinteren vil den voksne kunekune også gerne have hø eller wraphø. Man kan købe sliksten til svin, men frilandsgrise mangler sjældent salt og mineral.

Det meste af året er din kunekune tilfreds med græs, græs og græs. Holder den sig til sine rutiner, middagslur og græsning morgen og aften er de veltilpasse og mætte. En irriteret (irriterende) gris er en sulten gris.

Husk at grise skal have adgang til skygge og vandbad om sommeren. Grise kan ikke svede og er nødt til at dække sig med mudder eller køle sig af i vandhul eller lavt badebassin med lav kant. Grav en fordybning i jorden og fyld vand i dagligt = lykkelig gris!

 

En gris kan blive op imod 30 år. De er sociale dyr og bør bo med en artsfælle. Men samtidig er grise meget glade for deres egen familie og kan have svært ved at enes med nye grise.

Jeg sælger kun kunekune parvis. To kunekune giver en god start. Jeg har desværre haft dårlige erfaringer med at sætte en kunekunesmågris ind til en minigris, hængebug o.lign. På lang sigt kan du heller ikke holde kunekune og minigris sammen da minigrisen opgraver alt det græs din kunekune skal leve af.

 

En kunekune er som alle andre kloge grise, ikke lykkelig når man holder den indendørs eller i stald. De elsker at være ude i al slags vejr (næsten) og nyder at gå og rode og finde det foder og grønt som du lægger ud til den.

For en gris som er så nøjsom som en kunekune er det mere spændende hvis du fordeler maden på forskellige steder i dens fold og gerne mere end en daglig fodring. 2 gange er skønt, men er du ikke hjemme en dag kan de sagtens klare sig med en fodring. De har jo græs!

 

Du behøver dog ikke have en bondegård for at din kunekune har græs nok, så meget spiser den heller ikke. Hvis man har en vinterfold kan man passe på sin sommerfold så græsset ikke bliver trådt op. Grise kan holdes inde med hegn af brædder, dyrehegn eller strøm. Med strømhegnet kan du også indhegne et område med tråd og flytbare pæle. Så kan du få græsset et område af eller lade grisene få mere plads om sommeren

 

Mit bedste bud på at lære mere om kunekune er at google og læse på de udenlandske avleres sider. Facebook har også et par sider og ad denne vej kan du finde mange avlere og se deres sider.